Efterslægtstavle
Her følger et eksempel på en efterslægtstavle.
I den øverste linje ses pictogram af min farfar og min farmor.
Mænd er blå og kvinder er røde. Mænd er firkantede og kvinder er runde. Den kraftige farve betyder, at der er fælles gener med probanden (probanderne), som i dette tilfælde er min fars forældre. De mænd og kvinder, der har lyse farver er ‘indgifte’.
Da mine familieforhold formodentligt ligner så mange andres, er det klart, at antallet i en efterslægt hurtigt bliver uoverskueligt. I række 1. er ægteparret, der fik 4 børn. I række 2. er der 9 personer, nemlig parrets 4 børn med ægtefæller – den ene af børnene havde to ægtefæller. I række 3. er der så 19 personer, nemlig ti børnebørn og 9 indgifte ægtefæller. I række 4. er der herefter 22 oldebørn. Jeg har ikke sat ægtefæller og kærester ind her, men række 4. vil formodentlig komme til at omfatte 40 – 46 personer.
Jeg befinder mig i tredie række som nummer 13 fra venstre (nr. 7 fra højre). Under mig og min hustru kan man se, at vi har fået en dreng + en pige. De er markeret med stærke farver, fordi de har gener fælles med probanden. Det har min hustru ikke (så vidt jeg ved), derfor er hun markeret med lys rød farve.
Anetavler kan relativt let laves i pæne skemaer i mange generationer. Efterslægtstavler bliver hurtigt uoverskuelige.
Et nummersystem i forbindelse med en efterslægtstavle, kan sagtens laves, men numrene er kun gældende i den aktuelle tavle. Hvis jeg nu havde startet med et af mine oldeforældrepar, ville numrene blive nogle andre for de personer, som går igen i begge tavler.
I ovenstående tavle kunne man benævne probanderne for 1.1 og 1.2 nemlig første generation nr. 1 og 2.
Næste generation ville bestå af 2.1 – 2.9 læst fra venstre. Jeg ville blive 3.13, mine børn ville blive 4.16 og 4.17. Nummersystemet ville være entydigt, men der er ikke systematik generationerne indbyrdes.
**********
