Denne del af hjemmesiden indeholder mine holdninger til forhold, der interesserer mig, og som jævnligt beskæftiger mig. Til forskel fra de øvrige sider, der er forsøgt holdt i moderate vendinger, vil denne side bære præg af  politiske holdninger; desuden vil holdninger til etiske og samfundsmæssige spørgsmål blive bragt her.

**********

Blog 21:

De, der bor i kort afstand fra den kommende betalingsring, kommer til at betale dyrt i deres dagligdag, – uanset om de bor inden for eller uden for. At køre til supermarkedet er ikke altid hensigtsmæssigt på cykel 2½ km. væk, når man nu indkøber stort. Passage 2 gange fx. 3 gange om ugen = 6 passager x 50 kr = 300 kr pr. uge. Altså blot for at købe ind. Så skal købmandens tilbud altså være rigtig gode! Dertil kan man så lægge de gange ringen passeres i forbindelse med børnehentning, sportsaktiviteter samt arbejdet, som jo udmærket kan være i fx. Roskilde eller Holbæk. Lønkrav bliver konsekvensen.                                                                                                            Drop det taberprojekt, det kommer til at koste stemmer. Det er til tider OK at stå fast på, hvad man tror på, men man skal ikke være stivsindet. Det er regeringen i denne sag.

Blog 20.

Det er et sørgeligt demokrati, vi er landet i her i Danmark. De folkevalgte, som vi burde se op til, og som ’bærer gyldne kæder’[Herluf Trolle], synes at være mere interesserede i personlig magt end at passe det job, de er blevet valgt til. Konsekvensen er løgn og pengeforbrug i et urimeligt omfang. Moral? Tja, det skal man vist lede længe efter på Christiansborg.

19: 

At påstå at nogen lyver er meget stærkt udtrykt. Imidlertid var der kun en af partilederne, der talte sandt, da de alle blev spurgt, om lønniveauet i Danmark var for højt. Det var Anders Samuelsen, der klart svarede: “Ja.” Alle andre svarede “nej”. Det mente de færreste inderst inde.                Tankevækkende.                                                                                                                                                                                               Hvem kan man efterhånden stole på?

18:

Det var de længe om!

Så kom udmeldingen om betalingsringen. Pris og placering. Hvor plat kan man være. Amagerkanerne slipper, fordi de skal køre gennem København på arbejde. De, der bor uden for ringen, slipper ikke selvom de arbejder i lufthavnen. Hvem kan se logikken? Et anden grotesk forhold er det, at personen, der bor på Nørrebro og arbejder i Roskilde, skal betale, selvom han kører sin bil ud af vrimlen, og selvom han kører til en anden kommune for at tjene penge, som Københavns Kommune så kan beskatte. Ren galimatias! Endelig må man frygte, at en del bilister vil parkere på villavejene og efterfølgende bruge S-toget med afgang fra Emdrup station.

17:

S og SF må komme til fornuft. De to partier er i gang med at jage en del af vælgerkorpset fra sig. Planen om en betalingsring for biler omkring København er helt urimelig. Vi taler jo om, at personer, der blot passer deres arbejde, skal flås. Som de i forvejen er blevet flået af registreringsafgifter, grønne afgifter, afgifter på brændstof osv. Hvorfor afslører de ikke, hvor betalingsgrænsen skal være? Hvorfor løfter de ikke sløret for, hvad det skal koste? Skal de, der tilfældigvis har valgt at bo lige inden for betalingsgrænsen straffes i forhold til de, der bor 100 meter længere ude? Forslaget er primitivt, og det rammer helt tilfældigt. Mon ikke blå blok sidder og hygger sig?

 

****************************************

16:

 

 Thøger Seidenfaden

 

 

…han døde d. 27. januar 2011.

Pokkers også!

15. Ønskeseddel!

Efterlønnen skal muligvis ophøre eller ændres. Der kan spares penge. Riget fattes penge. So far, so good. Når nu ‘rød stue + de radikale’ tilbyder at øge arbejdstiden, hvilket burde være godt for erhvervslivet, – så ville jeg ønske, at regeringspartierne ville takke ‘ja’ i stedet for at afvise forslaget, blot for at demonstrere, at når forslaget kommer fra den anden side af folketingssalen, så kan det ikke bruges. I øvrigt er jeg sikker på, at en hel del gerne ville arbejde gratis 1 time om ugen, hvis det har gavnlig indflydelse på landets økonomi. Ak ja!

*********************************************

14. Nu rabler det vist for Dansk Folkeparti!

Dansk Folkeparti støttede ivrigt Anders Fogh Andersen og hans regering, da muhammedtegningerne gav anledning til debat. Det centrale argument var, at vi har ytringsfrihed, og det skal vi værne om. Nu vil partiet have lukket for mulighederne for at se arabisk TV. Det hænger jo ikke sammen. Et andet eksempel på det manglende fodfæste er, at Dansk Folkeparti på Københavns Rådhus vil være med til at bestemme, hvem der skal afløse den radikale borgmester Klaus Bondam i borgmesterstolen.

Hvad hedder syndromet mon?

13. Fy-føj!

Regeringen – og i særdeleshed partiet Venstre er godt i gang med at jage de sidste trofaste vælgere på porten. De mange skandaler, som medierne har beskrevet i de seneste måneder, overtrumfes nu af miljøminister Karen Ellemann, der finder det helt fint, at lade noget giftigt stads transportere halvvejs rundt om Tellus. Det er planen, at det skal behandles i Nyborg. Tænk hvis skibet forliser. Tænk hvis en terrorrist saboterer skibet undervejs. Det lader til at Sydkorea kan tilbyde behandlingen. Australierne kunne mageligt lave en fabrik, så de selv kunne behandle affaldet. Med udsigten til ussel mammon til Kommune Kemi i Nyborg, sætter regeringen miljøet på spil. Husk det, når du skal stemme næste gang!

Og australierne? Tja, de tænker vel: “Die dumme Dänen” – bare på australsk.

12. Det hænger ikke sammen. 

Alle partier i Folketinget er enige om, at Danmark står overfor et betydeligt problem, nemlig det forhold at de store efterkrigsårgange nærmer sig pensionsalderen, og det er de små årgange fra 1980’erne, der træder ind på arbejdsmarkedet. Det er forståeligt nok, at det opfattes som et problem, men så virker det absurd, at vi oplever en bølge af personalereduktioner i såvel den private sektor som i den offentlige sektor. Specielt de, der er 55 år eller mere, er i farezonen. Således tager man effektivt sorgerne på forskud, og man skaber problemet før tid!

Et andet paradoks er, at rød stue og blå stue taler så dårligt sammen. For at bekæmpe den økonomiske krise foreslår rød stue, at vi skal arbejde lidt længere. Det burde være ønsketænkning for blå stue, men det kan ikke bruges, fordi det øger lønsummen. Hvem husker ikke, hvorledes de borgerlige gjorde vrøvl, da arbejdstiden blev sat ned? På den anden side gør blå stue gældende, at højere skatter jager en del virksomheder til udlandet, hvilket jo medfører, at de socialdemokratiske kernevælgere mister deres job. Det er jo sandt, men sosserne vil tydelig vis øge skatterne.

Hvorfor i alverden er det så vanskeligt at tale sammen?

**********

11. Den hjemlige andedam.

Uanset hvilken politisk overbevisning man har, bør man udtale sig respektfuldt – og frem for alt med tanke på, at man risikerer at blive konfronteret med udtalelsen senere hen. Fra den hjemlige andedam kan jeg nævne Venstres politiske ordfører, der gik skarpt i rette med Socialdemokraternes formand og dennes ægtefælle vedrørende en skattesag. Hvis Venstres politiske ordfører i starten havde formuleret sig i retning af: “Ja, det er en grim sag, men lad os nu se, hvad Skat kommer frem til.”, så ville det være respektfuldt. Efter afgørelsen fortsætter han imidlertid sit meget personlige angreb. Partiet Venstre er ikke min kop te, men det undrer mig, at ledelsen i partien – i en tid, hvor meningsmålingerne halter en del, – ikke vejer sine ord på en fintfølende vægt. “Du godeste!”

**********

10. Politikere og samfund:

Et samfund er karakteriseret ved, at en gruppe individer har fundet sammen. De mennesker, der legalt bor i Danmark, udgør det danske samfund. Det er derfor uhensigtsmæssigt, når de elitære indtager en arrogant holdning overfor dem, der bor i tyndt befolkede områder. Også her har indbyggerne brug for sociale og kulturelle tilbud. Vi, der er borgere i Danmark, har valgt nogle mennesker til at varetage ledelsen af dette land, – fuldstændig som en bestyrelse har valgt en direktion til at forestå den daglige ledelse i en virksomhed. Vi betaler de valgtes løn, og vi forventer med rette, at de passer deres job. Desværre svigter de folkevalgte til tider. Partitaktiske hensyn og personlige hensyn får nogle af de mest fremtrædende politikere til at opføre sig upassende i forskellige sammenhænge. Det er politikernes ansvar at samle samfundet, så ingen bliver ladt tilbage; det er altså det, de får deres løn for. De får ikke deres løn for at være arrogante, frække og nedladende.

**********

9. Hunde.

Når man igen og igen hører om et barn, der er blevet skambidt af en hund, og når man igen og igen hører ejeren forklare, at det er uforståeligt, fordi “det har den aldrig gjort før”, så kan man undre sig over, hvorfor det er barnet, der skal betale prisen. Ofte hører man frasen: “det er ikke hunden, det er ejeren, der noget galt med”, men også her må man undre sig. Der er jo noget galt med hunden. Det er da rigtigt, at ejeren har et kolossalt ansvar, men det er jo hunden, der er farlig overfor barnet.

Hvordan løser man problemet?

Ved restriktiv lovgivning. Man skal have hundekørekort, hvis man vil have hund. Visse hunderacer egner sig ganske enkelt ikke til være sammen med mennesker, fordi de er aggressive og potentielt livsfarlige; disse hunde må derfor forbydes. Hunde, der har angrebet mennesker, skal aflives af dyrlæge på ordentlig måde – uanset årsagen til angrebet. Et menneskes helbred går foran ønsket om at have hund. Hundeejere, der måtte læse dette, og som er uenige, bør spørge sig selv: “Lever jeg op til mit ansvar som hundeejer”?

**********

8. Journalister – hmmmmm!

Enkelte grupper i vort samfund har særlige rettigheder. Disse rettigheder medfører som regel også pligter. For eksempel giver vi politiet ret til i særlige tilfælde at anvende skydevåben mod personer. Vi forventer, at denne rettighed kun finder anvendelse, når det er absolut påkrævet, og at den anvendes, så der sker så begrænset skade som muligt. Overordnet synes jeg, at politiet løfter denne opgave udmærket.

En anden gruppe i samfundet er journalisterne. Det er bekymrende, at man skal gå på særlige kurser, såfremt man skal kunne lade sig interviewe. Der er utallige eksempler på, at en interviewet person ikke kan genkende, hvad han dagen efter læser i avisen, eller hvad der vises i TV efter en redigering. De argumenter, der fra journalisternes side fremhæves, er oftest hensynet til tid eller plads. Problemet opstår, når der sker meningsforstyrrende redigeringer. Desuden er det et problem, hvis man får fornemmelsen af, at den interviewede bliver til et ‘offer’, der jages rundt. Helt grotesk bliver det, når man i en direkte udsendelse – gang på gang – hører journalisten afbryde sin gæst midt i en sætning. Man kunne jo fristes til at spørge: “Hvorfor har du inviteret mig i studiet, når det tilsyneladende er noget ganske bestemt, du vil have mig til at sige?” Journalister har i sagens natur let adgang til landets medier, og til tider er der sager, der nyder meget omtale; i sådanne situationer går pressen af og til over gevind. Så efterlyser man personer, der også har oplevet noget, der kan understøtte sagen. Det særlige ved disse henvendelser er, at de bliver bragt ukritisk. Hvis man også har oplevet noget negativt i en sag mod en myndighed, så virker det som om, at ‘offerets’ oplysninger ikke har været kritisk vurderet, før de bliver bragt.

Journalisterne skal naturligvis være kritiske overfor myndigheder og politikere, de skal gerne afsløre urimeligheder, men de skal ikke efterlade os andre med et indtryk af, at et interview eller en artikel primært tjener personlig karriere og udsigten til en Cavling pris. Lidt mere rimelighed tak!

**********

7. Efter min opfattelse er der ikke sammenhæng i argumentationen, når vejmyndighederne i Danmark gør opmærksom på, at der er for meget svineri langs motorvejene, når de samme myndigheder har travlt med at nedlægge rastepladser langs de samme motorveje. Et argument har været, at der læsses en masse affald af på rastepladserne. Tja, det gør der jo nok, men er der ikke bedre, at affaldet så i det mindste er der og kan blive skaffet bort på god måde? Et andet aktuelt emne er, at der ikke bør tales i mobiltelefon, når der køres i bil. Jeg er helt enig. Imidlertid er en del telefonsamtaler vigtige og samfundsrelevante. Derfor bør bilister have mulighed for at holde ind på en rasteplads, når telefonen skal anvendes.

**********

6. Det er en ejendommelighed, at høflige og korrekte henvendelser ofte ikke bliver besvaret. Jeg har gennem længere tid erfaret, at når jeg har henvendt mig til en offentlig myndighed, så er det klogest at henvende sig igen efter kort tid, for jeg møder til tider frasen: “Jeg kan ikke se, at vi har modtaget din henvendelse!” Det samme gælder private virksomheder, som langt hen ad vejen burde have en interesse i at behandle kunder og andre forretningsforbindelser imødekommende. Mest grotesk oplever jeg den larmende tavshed, når jeg i min egenskab af formand for et vejlaug henvender mig til en, der har ødelagt et fortov med en tung lastvogn. På trods af, at der er øjenvidner, på trods af, at skadevolderen er forsikret, så er det i stigende grad normen, at skadevolderen ikke reagerer på henvendelser. Enkelte reagerer dog – med raseri og trusler. Moralen halter fælt i vores samfund. En usædvanlig dårlig moral har de, der lover at ringe tilbage i løbet af dagen, – og så lader hånt om det løfte, de har afgivet. Disse uvenlige mennesker spilder jo min tid. Det er utåleligt!

**********

5. Kald mig politisk naiv eller lad være. I relation til holdning 4. får jeg lyst til at supplere med det seneste tilfælde af, hvad jeg kalder magtmisbrug og ‘jeg-alene-vide’. Da kommunalreformen blev til, sagde mange, at det var et svendestykke for den daværende indenrigsminister. Det var da også noget af en supertanker, der skulle have justeret sin kurs. Vi oplevede den sædvanlige kamp om pladserne i de nye regionsråd. Allerede dengang var der nogle, der funderede over, at regionernes vigtigste opgave var at få styr på sygehusvæsenet, men det var staten, der sad på pengene, – regionerne skulle ikke udskrive skatter. I midten/slutningen af januar 2009 slog den nuværende finansminister og den nye sundhedsminister så til: “Det er regeringens opfattelse, at der skal fordeles 15 mia. kr. til bla-bla-bla”. Region Nord, Midt og Syd får penge til at udbygge sygehusvæsenet ganske voldsomt. Region Sjælland: “Rend og hop”. Hvis jeg var regionspolitiker, så ville jeg blive vred. Reelt har regionspolitikerne ingen magt, de må opfatte sig som regeringens ‘stik-i-rend-drenge’. Derfor spørger jeg forsigtigt: “Hvorfor traf man dog ikke den beslutning noget tidligere, at det er staten, der skal drive sygehusene?” Nu kan vi opleve det sædvanlige politiker snik-snak i nogle måneder og år. Man må antage, at regionspolitikerne i Region Sjælland ændrer planerne for sygehusenes drift – i håb om at få nogle midler i anden omgang, men skyldes jo altså, at staten nærmest tvinger dem. Det forhaler vigtige beslutninger, og det præciserer overfor den måbende vælgerskare, hvem der har riget, magten og æren i al evighed. Amen.

**********

4. Jeg er demokratisk indstillet, men jeg kommer aldig til at stemme på partiet Venstre i nogen sammenhæng. Tro mig! I virkeligheden er dette et paradoks, idet jeg absolut har forståelse for dele af den liberale tankegang. Jeg tror, at de seneste år har åbnet mine øjne for et magtmisbrug i dette land, som jeg for år tilbage ikke troede muligt. Det er utroligt, at landets borgere skal være vidne til, at fremtrædende venstrefolk kommer i konflikt med loven med baggrund i moralsk upassende adfærd og økonomisk egocentreret kriminalitet. En enkelt har endda modtaget en betydelig politisk forfremmelse. Da jeg var yngre og mere naiv, troede jeg på anstændighed blandt politikere. Men usandheder og fortielser har med tiden belært mig om det modsatte. Tro nu ikke, at jeg er socialdemokrat. Jeg er også uhyre træt af ‘kammerateriet’, hvor landets socialdemokrater klapper hinanden på ryggen og tildeler hinanden magtfulde stillinger. Nepotisme hører ikke hjemme i et anstændigt samfund. Hvilket parti der har min sympati, og som jeg er medlem af, vil jeg dog ikke oplyse her.

**********

3. I Danmark bør vi satse benhårdt på vedvarende energi. Min favorit er vindenergi. Den væsentligste grund hertil er, at vindenergien ikke forurener. Atomkraft er yderst farlig, fordi affaldet ender i mineskakter, indkapslet i containere, der kan udvikle lækage med tiden. Uanset om affaldet oplagres her i landet eller i et andet land, og selvom affaldet kapsles ind, skal der blot et mindre jordskælv til, ( eller en terrorbombe) før affaldet finder vej til grundvandet. En del af de radioaktive stoffer har halveringstider på 100 eller 1000 år. Ingen kan med sikkerhed godtgøre, at affaldet ligger sikkert i så mange år! Vindenergi, som produceres fra vindmøller, kan oplagres i kæmpebatterier – ligesom i en bils akkumulator. Når den skal transporteres til brugeren som vekselstrøm, kan dette foregå ved, at man anvender en DC/AC inverter, som er en indretning, som de fleste campister og bådejere kender. Set i et samfundsmæssigt perspektiv, skal der investeres mange penge, og dimensioneringen er enorm. Til gengæld bringes forureningen voldsomt ned. Jeg kan ikke se et acceptabelt alternativ, og uanset hvad – så bliver store energiinvesteringer nødvendige i tiden, der kommer.

**********

2. Ansvar. Det nytter ikke, at man som det første sender ansvaret fra sig! Børn er vores fremtid. Ansvaret for børnenes udvikling og senere adfærd i samfundet er forældrenes. Som forældre skal man tage dette ansvar på sig og beskæftige sig intenst med sine børn. Give dem tryghed og kærlighed. Præge dem i en god retning. Det betyder naturligvis, at man får mindre tid til sine personlige behov, men mon ikke det er sundt for de fleste? Det er urimeligt, at give samfundet skylden for de ulykker børn og unge mennesker foranlediger. Det er mere opbyggeligt, at vurdere om man selv kan påvirke sit barn til at ændre adfærd. Naturligvis har samfundet også et ansvar i nogle sammenhænge. Jeg finder det dybt deprimerende, at 12 mennesker er blevet trafikdræbt i 2008 i forbindelse med lastbilers højresving. Ansvaret er her delt: Vejkryds skal lysreguleres, således at der ikke er grønt lys for svingende lastbiler og ligeud kørende cykler på en gang! Cyklisterne skal kun køre frem for grønt lys, lastbilerne ligeså. Den er altså ikke længere. 

**********

1. Der eksisterer – efter min opfattelse – ikke noget, der kan retfærdiggøre rygning. De, der ryger, bør have et tilbud om at få kvittet rygningen. Mange er vel startet i en ung alder, hvor et gruppepres kan være anledningen. Det er ikke godt at høre en 16 årig pige sige: “Åh, jeg kan ikke holde op, jeg har prøvet så mange gange, men jeg kan ikke”. Rygning er uden sammenligning, den enkeltfaktor der belaster helbredet mest. Det er grufuldt, at følgesygdomme og død kommer snigende efter nogle års rygning. Rygerlunger, cancer og dårligt blodkredsløb gør livet til et Helvede for rygerne. Det er en klar opgave for skolen og resten af samfundet, at bidrage til at gøre dette forhold fuldstændigt klart for børn og unge. Jeg er ikke tilhænger af for mange forbud i samfundet, og rygeforbud har nok begrænset effekt. Imidlertid er det grotesk og helt uacceptabelt, at forældre ryger i familiens hjem, i den periode hvor børnene er små og ikke kan formulere en protest. De, der måtte læse disse linjer, bør advokere for et rygestop blandt venner og bekendte. Tak til salig Tage Egsmose (12.01.1922 – 29.11.2007), der i sin tid lærte mig om en række forhold, der bidrager til et bedre liv. Det var moderate opfattelser mht. føde, motion, alkohol osv. men ingen rygning.

**********