Jubilæumssang

Jubilæumssang.

Mel.: Molak – Molak.

Det var i elleve – syv og tres
vi først om Emdrup hørte.
Da Valdemar for Absalon
vor Emdrup by berørte.
-Emdrup er en gammel by.
-Emdrup er en værdig by.
-Emdrup går med paraply.
-Det regner tit i Emdrup.

De næste cirka tusind’ år
har Emdrup klaret prægtigt.
Fra bondeby med ko og gris
til soveby. Hvor prægtigt!
-Emdrup, du er særlig køn.
-Få kun tjener her sin løn.
-Du har charme: Hør min bøn.
-Bliv ved at være Emdrup.

Din smukke dyd du misted’ brat
da svensken kom til landet.
De stjal med arme og med ben
dit bindingsværk blandt andet.
-Emdrup vredt på fjenden så.
-Carlstad udi Brønshøj lå.
-Så blev himlen ganske grå.
-Der blev lidt mørkt i Emdrup.

Men siden hen kom solen frem
og skinned’ lunt på tøjet.
En ny kultur, med industri
gav fut i fejemøget.
-Emdrup fik et renseri.
-En fabrik med værktøj i.
-Intet hus med politi.
-For der er fred i Emdrup.

I nitten hundrede og ét
tog alle fat med spaden.
Thi Emdrup blev en del af hvad,
vi kalder hovedstaden.
-København sku’ være stor.
-Emdrup var vist lillebror.
-Valby, Sundby hos os bor.
-Hvor er der stort i Emdrup.

 

 

 

 

 

Nu skal vi altså lemmes ind
hvad det så end betyder.
Det sagde Emdrups brave folk:
“Velkommen – Jer vi byder!”
-Hvad mon det nu indebær’?
-Kan vi klare dette her?
-En gardering her og der.
-Vi enes her i Emdrup.

Vi slår os sammen alle mand
med hus og hegn og have.
Vi danner EGF – fordi
vi ved, hvad vi vil have.
-Vi vil have fred og ro.
-Her skal pæne men’sker bo.
-Cyklesti og bænk til to.
-Det vil vi ha’ i Emdrup.

Endnu engang kom fjenden her
men denne gang fra Tyskland.
Den fredelige emdrupbo
syn’s nok det var en brysk mand.
-Emdrup altid holder stand.
-Sa-bo-ta-ge alle mand.
-Hip hurra for søens vand.
-Vi elsker fred i Emdrup.

I dag kan alle glæde sig
vi bor i en oase.
På cykel hen at købe ind
og du skal ikke mase.
-Vi har høflig kø-kultur.
-Det bli’r også snart din tur.
-Tag en lille middagslur.
-I haven her i Emdrup.

Vi fejrer jubilæum nu
vi synger – det er sagen.
Tillykke ønskes EGF
med hundred’ år på bagen.
-Torvet skaber megatræf.
-Hver en hund vil gi’ et bjæf.
-Hip hurra for EGF.
-Vi holder fest i Emdrup.

 

Mvh

Anders Beck.