Vi skal videre
Det bliver vanskeligere.
Hvis du vil videre end blot de 3,4,5 generationer eller dele heraf, som du relativt let er kommet til, så begynder den egentlige forskning. Du skal ud og søge informationer andre steder. De to rige informationskilder er herefter kirkebøger og folketællingslister.
Kirkebøgerne befinder sig på landsarkiverne, når de er blevet skrevet ud. Der er landsarkiver i København, Odense, Viborg og Aabenraa. Kirkebøgerne indeholder information om personers navn og de forskellige kirkelige handlinger, der har været dette individ til del. Kirkebøgerne er ikke helt ens opbyggede gennem tiderne, og der er geografiske forskelle på, hvorledes de er udfyldt. Desuden skal man kæmpe med præstens håndskrift, samt det forhold, at tidligere blev der skrevet med gotiske bogstaver. Det kan være ret tidskrævende, at lede i en kirkebog.
Folketællingslisterne befinder sig på rigsarkivet i København. Forbered dig grundigt, hvis du skal rejse langt for at komme til det valgte arkiv. Du skal vide, hvad du går efter. I folketællingslisterne kan du se, hvem, der på et givet tidspunkt boede på en given adresse. For eksempel – hvis din oldefar hed Svend Jensen og boede i Roskilde, så kan du (hvis du er heldig) finde ham på en adresse i Rigsarkivets mængder af arkivalier. På adressen: Bla-bla gade nr. 62 boede [dato, 1834]:
Svend Jensen 42 år, husfader, murermester
Karoline Jensen f. Andersen 39 år, husmoder,
Peter Jensen 17 år
Karen Jensen 14 år
Kristian Jensen 11 år
Mette Jensen 7 år
Sidse Jørgensen, 24 år, hushjælp
Af folketællingen kan man altså se, hvor den enkelte bor på et givet tidspunkt. Dette er en stor hjælp, når man sidenhen skal finde personen i kirkebogen.
Andre kilder til information er: Stadsarkiver, lokalarkiver, erhvervsarkiver, matrikelarkiver, slægtsgårdsarkiver, biblioteker og mere end det. Sidst men ikke mindst er der jo så www. På nettet ligger der ekstreme mængder af information. Statens arkiver, som er de mest relevante er på nettet. En del kirkebøger og folketællingslister er her, man skal tilmelde sig – det er gratis. Og så kan man jo ‘Google’. Af og til kan man finde noget om en person, hvis man ved noget i forvejen. Det er svært (umuligt), hvis der drejer sig om Maren Pedersdatter (almuenavn) og man ikke ved mere. Hvis navnet er specielt og man kan supplere med nogle hårde fakta som fødselsdag eller ægtefælle, så hjælper det. Måske sidder der en venlig slægtsforsker i Ålborg, som også har pågældende i sin slægt. Hvis han har lagt dette på nettet, så kan man jo få gratis information. Evt. kan man maile med ham / hende.
Husk kildekritik: ikke alt der glimter er guld. Der er fejl, præsten kan skrive forkert i en kirkebog osv.
Husk at holde orden på dine informationer.
Det fører for vidt at uddybe slægtforskningen yderligere på denne hjemmeside, læs relevante bøger og pjecer. Det kan absolut anbefales at tilmelde sig et kursus i slægtsforskning for begyndere på aftenskole.
Personligt har jeg:
Find din slægt – og gør den levende. Jytte Skaaning og Bente Klerke Rasmussen. Syddansk universitetsforlag 2006.
Politikens håndbog i slægtshistorie. Hans H. Worsøe. Politikens forlag 2005.
Slægtsforskning på PC. Ove Lauridsen. IDG Forlag 2000.
Der er nyere udgaver af ovennævnte, og der er masser af andre bøger. Start evt. på biblioteket før du beslutter dig.
Der er også god hjælp at hente hos DIS Danmark: www.dis-danmark.dk
Jeg anvender et komputerprogram, der hedder ‘Family Tree Maker’ (FTM). Du kan hente en demo på:
Hvis du køber programmet, kan du deltage i et diskussionsforum, og der er kompetente folk, der afholder kurser i brugen af programmet. Det kan varmt anbefales.
Der er andre programmer, som jeg blot ikke kender.
