Campingvogn
På en tur, hvor vi startede i Legoland og efterfølgende kørte ned i Tyskland, var jeg godt øm i ryggen af grunde, som kan læses på forrige side. Da vi kom frem til en campingplads regnede det stort, og børnene var misfornøjede med det hele. På pladsen kunne man leje en campinvogn lige til at gå om bord i. Børnene var ellevilde, og mundvigene vendte pludselig opad. Vognen havde alt det, som vi jo inderst inde havde savnet. Der var varmt og tørt, der var plads til alle vores grejer, der var lys og køleskab, man kunne stå op, når man skulle lave mad osv. Vi var solgt til stanglakrids. Vi sagde ikke noget til børnene, men i smug diskuterede vi mulighederne for selv at eje sådan en. Efter ferien kiggede vi lidt i aviser, og vi besøgte forhandlere. Det åbnede jo i nogen grad vore øjne for en ny verden.
I en årrække havde et godt argument for teltferie været, at det var billigt. Nu kalkulerede vi frem og tilbage, både vognens pris, brændstofforbrug og pris pr. overnatning osv. Vi var enige om, at hoteller ikke var os! Vi købte en brugt TEC.
På campingpladser var der lys og luft, og på et splitsekund havde børnene fundet nogle, de kunne lege med og spille bold med. De øvrige campister er utroligt imødekommende, når de kan se, at man er ny i faget. Masser af hjælp, når vognen skal på plads. Gode råd fra vildtfremmede mennesker der jo altså havde den samme lidenskab.
TEC’en kørte vi med i mange år. Den holdt overraskende godt, og vi turnerede hele Europa rundt i den, og vi oplevede mange ting. Her vil jeg blot nævne en enkelt oplevelse. I Norditalien var vi på jagt efter en plads en sen eftermiddag, men det var svært at finde en. På kortet fandt vi, at der lå en langt ude af en meget lille bjergvej. Vi kørte og kørte og fandt efterhånden den mest fantastiske plads, vi spiste pizza og alt var idel lykke, fuglene sang og solen skinnede. Da vi næste dag skulle videre, var vi nødt til at køre samme vej tilbage. Vi mødte en modkørende i en kæmpe 4-hjulstrækker, påmonteret en bådtrailer med en enorm båd på. Vejen var smal, og der var langt ned i dalen på vores side af vejen. Manden i den anden bil var et stort smil. Jeg tror, at han signalerede: “Der er masser af plads!” Det var ikke helt sådan, jeg oplevede det. Vi kørte forbi hinanden med en hastighed på 1 meter i timen (eller noget i den stil). Da det var værst, kunne en 100 kroneseddel netop være mellem vores campingvogn og hans båd. På vores højre side var der vel 10-15 cm. til kanten. Det gik! Der var ret tavst på bagsædet! Jeg svedte en del, men manden med båden smilede og spillede høj musik på stereoen.
Børnene blev større og TEC’en blev bygget om. Ud med den lille spisegruppe (dinette hedder sådan en). En køjeseng fra Lars Larsens sengetøjsbutik, kunne samles på stedet og fæstnes med vinkeljern i bunden samt tre steder højere oppe, hvor jeg kunne banke mig frem til nogle trælister. Prisen var jo altså, at den store spisegruppe også skulle være seng for os forældre. Altså pakke ned og pakke ud i en uendelighed. Specielt datteren var begejstret for den nye indretning, for hun fik monteret et lille gardin på overkøjens underkant. Det kunne hun trække for, når hun ville være alene. Storebror fandt dog ret hurtigt ud af, at man kunne kigge ned ovenfra alligevel. TEC’en kom som sagt langt omkring, og den har været lånt ud til familien, når vi ikke selv brugte den.
Så gik det, som jeg selv 25 år tidligere havde oplevet. Børnene gad efterhånden ikke længere køre på campingtur med far og mor. En vemodig tanke, men naturlig nok. Vi (fruen og jeg) havde dog stadigvæk lyst til at campere, men TEC’en var blevet noget ramponeret med tiden. Vi kiggede atter lidt i reklamerne og hos forhandlerne, og i den modsatte ende af landet stod den Knaus, som var optimal for os. Af sted. Vognen var i fin stand. Hurra. Og hurra – forhandleren, var en venlig mand, der gav os lidt penge for den gamle TEC. Ellers havde vi jo nok foræret ham den. Men han mente, at hans børn kunne få den med, når de tog på musikfestival rundt om i landet.
Hvis du kommer til en campingplads efter mange timers kørsel, og det regner meget voldsomt; ungerne hyler på bagsædet, og ægtefællen er i mode: “Jeg er træt og ikke oplagt til ret meget!” ,- så er det ret fedt at sætte strømstikket i og invitere på varm kaffe og opvarmet campingvogn på 10 minutter. Og alt er tørt! Næste dag skinner solen jo igen.
**********
