Ældre campist
Det er jo ufatteligt, at jeg nu sidder og opfatter mig selv som en halvgammel mand. Mentalt føler jeg mig som en 25-årig. Børnene er imidlertid store, og de er jo altså flyttet hjemmefra. Fruens og min glæde ved campinglivet er dog den samme. Det var anderledes, da vi havde små børn med. De stillede helt andre krav, end vi gør. Som små skulle der være legemuligheder og legekammerater. Som lidt større skulle der være fest og farver, musik osv.
Hvad er det, der facinerer os? Det er kombinationen af den frihed, som campisten har, glæden ved de ofte naturskønne områder hvor campingpladserne er, de oplevelser som lokalområderne har at byde på, og så er det en relativ billig måde at holde ferie på. Ofte bliver vi på en campingplads i 2-4 døgn, så kører vi videre. Kun sjældent bliver vi længere samme sted. Efter morgenmaden kører vi en tur og ser, hvad der er at opleve i omegnen. Et slot, en klippehule, en badestrand, allehånde naturoplevelser osv. En tur til byen, cafeerne. Det fremmede – oplevelserne. Jeg må erkende, at det jeg lærte som stor knægt af min far, nemlig at drikke et glas rødvin eller to- det har han lært mig så godt, at det hænger ved. Når aftensmaden laves i campingvognen, så hører der naturligvis en flaske rødvin til. Italiensk, fransk – tja, det gør jo ikke så meget. I morgen er det nok en anden slags. Jeg ved, at selskabet er det bedste i verden, og selvom maden til tider er lidt primitiv, – så er den dog af og til alligevel til tre stjerner i Michelin guiden – sådan rent subjektivt vurderet. Ofte skinner solen, – børnene på pladsen skal lige have den sidste gang boldspil. Så bliver der ro – en tår kaffe, lidt kortspil og i seng. Det er en beroligende kontrast til en travl arbejdshverdag.
Som man kan se andetsteds på nærværende hjemmeside, så slægtsforsker vi også. I den sammenhæng er campingvognen ideel. Der ligger for eksempel et landsarkiv i Viborg. Vi bor ikke i Viborg! Der ligger en campingplads 2-3 km. fra Viborg. Der er plads til to cykler på cykelholderen på campingvognen. Behøver jeg at sige ret meget mere? Når det kan passe ind i vores kalender, gør det ikke så meget, hvad tid på året vi skal til Viborg. Finder vi noget til anelisten, så er det fint, gør vi ikke, – tja så smager rødvinen alligevel godt, når vi når dertil.
Om nogle år bliver jeg vel pensionist, så må vi se, hvad det fører med sig.
**********
